Få mere ud af kvalitetsrapporten
Onsdag 3. marts 2010

Få mere ud af kvalitetsrapporten

I november 2006 blev det skrevet ind i Lov om Folkeskolen, at kommunerne hvert år skal udarbejde en kvalitetsrapport. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemførte sidste år en evaluering af kommunernes arbejde med 2. generation af kvalitetsrapporten. EVA konkluderede bl.a., at kvalitetsrapporten både skal være beskrivende, vurderende og handlingsanvisende.

Spørgsmålet er bare hvordan? Hvordan bliver kvalitetsrapporten et fælles redskab, som både det politiske system og den enkelte skoles ledelse og bestyrelse kan anvende? Hvordan skaber vi en kvalitetsrapport, som reelt og relevant måler kvaliteten af kommunens folkeskoler?

Kommunerne er nu i gang med udviklingen af 3. generation af kvalitetsrapporten. I dette udviklingsarbejde er det væsentligt at stille sig selv ovenstående spørgsmål, fordi de er afgørende for at udvikle kvalitetsrapporten til et redskab, som både kommunalbestyrelsen og den enkelte skoleledelse kan anvende til at udvikle og dokumentere kvaliteten.

MUUSMANN leverer

MUUSMANN bistår kommunerne i arbejdet med at forbedre kvalitetsrapporten på skoleområdet, så den bliver et godt værktøj, som kommunen kan anvende til at:

  • Forbedre udviklingsdialogen mellem kommunalbestyrelsen og skoleledelserne
  • Få overblik over udviklingsmuligheder og –behov, herunder videndeling
  • Prioritere indsatser
  • Opnå et præcist vurderingsgrundlag gennem valide data og målinger
  • Kvalificere den politiske dialog og muliggøre at tilsynsforpligtelsen på relevant vis udmøntes
  • Forbedre kommunikationen med forældre og bestyrelse
  • Skabe baggrund for at skolen får et operationelt udgangspunkt for at arbejde med kvalitetsudvikling i praksis

MUUSMANN råder over analysefaglig ekspertise, som kan forbedre validiteten af kvalitetsmålingen ved at udvikle metoder og analyser, der dokumenterer kvaliteten på relevant vis. Derudover kan MUUSMANN tilbyde ledelsesrådgivning, som kan hjælpe kommunerne med at agere hensigtsmæssigt og følge op på baggrund af målingernes resultater.

MUUSMANN kan dermed bringe vigtige kompetencer ind i kommunens arbejdsgruppe for kvalitetsrapporten. Samarbejdet kan tilpasses det aktuelle behov og MUUSMANNs involvering kan dermed variere fra kommune til kommune. Samarbejdet kan fx have et af følgende udgangspunkter:

  1. MUUSMANN yder rådgivning og sparring i forbindelse med udviklingen af kvalitetsrapporten Fokus kan her være på at præcisere målinger, forbedre metoder, forenkle formidling, følge op på resultater i ledelsessystemet (byråd, bestyrelse, skoleledelse og forvaltning)
  2. MUUSMANN gennemfører målingen af kvalitet for kommunen MUUSMANN gennemfører måling, foretager analyser og skriver afsnit, som kommunen fletter direkte ind i kvalitetsrapporten
  3. MUUSMANN håndterer hele processen omkring kvalitetsrapporten fra A-Z

Ambitionen

Kvalitetsrapporterne skal være et stærkt styrings-og prioriteringsværktøj. Det kræver, at kvaliteten af rapporten er høj. På den ene side er det vigtigt at gøre sig klart, hvad kvalitet er, og hvordan det måles validt. På den anden side er det vigtigt, at målesystemerne er realistiske og forholder sig til praksis. Det er en vanskelig proces, men gøres det rigtigt, opnås et unikt redskab, og kvalitetsarbejdet bliver nærværende og brugt på skolerne og i det politiske system.

Ring til MUUSMANN og få en snak om mulighederne.

Last Updated on Onsdag 3. marts 2010