Det politiske lederskab
Onsdag 3. marts 2010

Visioner og lederskab i byrådsarbejdet 2010

Januar 2010 tiltrådte de nye byråd og blev mødt med overvældende mange udfordringer, som der skulle tages stilling til fra dag 1: voldsomt pres på de kommunale udgifter, høje forventninger fra borgerne til service, hurtigt skiftende dagsordener, rekrutteringsproblemer, nye opgaver på beskæftigelses- og sundhedsområdet med meget mere. Samtidig undergår kommunalpolitikernes arbejdsvilkår og relationer til borgere, administration og medier konstant forandringer, der hele tiden giver nye muligheder og nye udfordringer.

Hvis de mange ambitioner skal udmøntes i et handlekraftigt politisk lederskab er det afgørende vigtigt, at byrådet er gearet til at møde de mange udfordringer og problemstillinger med optimale rammer, arbejdsvilkår og dedikerede processer i det politiske arbejde.

MUUSMANN foreslår, at byrådet og det enkelte byrådsmedlem stiller sig selv en række spørgsmål om betingelserne for at udmønte visioner og politisk lederskab i fremtidens byrådsarbejde:

  • Hvordan bliver politikudviklingsprocessen tilfredsstillende og tidssvarende?
  • Hvordan får byrådet tilstrækkelig fokus på visionsstyring og borgerinddragelse i den politiske udviklings- og beslutningsproces?
  • Hvordan gør vi det politiske prioriteringsarbejde tydeligt?
  • Hvordan får vi den rigtige rollefordeling i byrådet og den optimale struktur til den form for politikudvikling, som vi ønsker?
  • Hvordan skaber vi en optimal debat- og samarbejdskultur i byrådet?
  • Hvordan understøtter administrationen byrådet bedst muligt i politikformulering og ikke mindst i udmøntningen af de politiske beslutninger?

Et dynamisk ledelses- og udviklingsgrundlag vil kunne give byrådet en platform for det fremtidige arbejde. MUUSMANN hjælper og udfordrer det nye byråd med disse spørgsmål, så byrådet bliver ”klædt på” til fremtidens arbejde, og så denne platform opbygges.

Elementerne i et sådant forløb kan være udvikling af:

  • Byrådets arbejdsform og rollefordeling baseret på klare aftaler.
  • Et visions- og styringsgrundlag for de kommunale opgaver og særlige vækst- og indsatsområder.
  • Nye innovative tiltag i den kommunale opgaveløsning.

Kontakt MUUSMANN på telefon 70 11 20 22 for en uddybende drøftelse!

Last Updated on Onsdag 3. marts 2010